Viljestyrke
Hvad er viljestyrke?
Viljestyrke kommer omkring 2-3 års-alderen.
I de første to år af barnets liv mærker moren barnets behov gennem sin intuition, og barnet har behov for at se sin mor konstant for at føle sig tryg.
Omkring 2-3 års-alderen opstår en ny situation: begyndelsen på anti-afhængighed, som annullerer morens intuition. Barnet siger konsekvent nej og har en afvisende reaktion til alt. Denne reaktion kalder vi viljestyrke. Og fordi barnet provokerer sin mor, kalder vi det en negativ form for viljestyrke.
Barnets nye refleks-provokation står i modsætning til instinkter, hvor barnet spørger sin mor om hjælp, f.eks. når det falder eller bliver bange. Barnets provokation erstatter ikke dets behov for hjælp fra moren, men løber parallelt. Når det modspiller hende og provokerer hendes reaktioner, ved det ikke, at det bestemmer – dette foregår i barnets ubevidste verden. Ubevidst tester det sin mor, fordi hun er den person, der dækker alle barnets behov.
Et barn har fotografisk hukommelse og begynder at se, at det kan forandre morens adfærd. Det mærker, at det har en styrke, især over mor, og bliver grænseløst og bestemmer over hende. Rollerne er skiftet.
Moren føler sig svag og viser sin desperation kropsligt og sprogligt. Men kan hun spørge sin mand om hjælp? F.eks. ved at sige: “Barnet har ikke spist i lang tid, jeg er så bekymret, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.” Hun føler sig hjælpeløs og fortabt og har brug for at informere sin mand. På den måde håber hun, at han vil reagere – men hun kan ikke forestille sig hvordan, for det er første gang i hendes liv, hvor hun har behov for at spørge om hjælp.
Indtil nu har moren kommunikeret på tre forskellige måder med sit lille barn: positivt, negativt og neutralt. Hun har været afhængig af sit eget humør: psykologisk, socialt, samfundsmæssigt osv.
​
Det kan opstilles således:
3 (mor) x 1 (barn) = 3 kombinationer i alt.
Tidligere græd barnet, når det var sulten eller bange for noget, og moren forsøgte med sin omsorg at tackle barnets fobi. Nu reagerer barnet på en ny måde, nemlig ved at provokere moren. Ikke fordi det er sultent eller bange, men for at få en reaktion, som en slags leg.
Her har moren svært ved at tackle barnet. Vi ser nu seks kombinationer i alt, hvorpå moren kommunikerer med sit barn:
3 (mor) x 2 (barn – positiv og negativ).
Når faren også er i spil, er det samlede antal kombinationer 18:
3 (mor) x 3 (far) = 9 kombinationer af forældrenes kommunikation med hinanden.
9 x 2 (barn) = 18 kombinationer af forældrenes kommunikation med barnet.
Faren kan ikke tage initiativ uden forslag fra sin kone. Og hvis han tager initiativ, skal han ikke stille spørgsmål til barnet. Så spørgsmålet er: kan han selv finde en måde at få kontakt med barnet på, uden at gøre sin kone aggressiv eller traumatisere barnet?
Det er en anderledes situation, når han ser sin kone være ked af det pga. barnets drillerier. Kan han i denne situation sætte grænser for barnet på samme instinktive, spontane måde?
Alle kombinationer af forældrenes dialog og kontakt med barnet fungerer ikke, hvis faren sætter grænser over for barnet. Uanset hans gode vilje, gode hjerte og gode intentioner vil moren angribe ham, hvis han sætter grænser.
​
Det er en blind vej rent logisk, men i naturens orden giver det mening. Barnets reaktion over for moren (negativ viljestyrke) blokerer hendes intuition, hvilket giver plads til faren – men hvad skal han gøre?
For første gang står han over for et dilemma. Her handler det ikke om at erobre eller imponere hans kone, for der er allerede afstand mellem hende og barnet. Det er et hidtil uset dilemma for ham at stå over for sit barn og egenhændigt skulle træffe en beslutning. Han har set hvordan barnet reagerer med sin negative viljestyrke over for moren og kan ikke lukke øjnene og ignorere det.
​
Faren reagerer instinktivt og bremser herved barnets negative viljestyrke og forandrer den til positiv.
Barnet ser to forbilleder: omsorg fra mor – som det besvarer med negativ viljestyrke – og noget fra far, som forandrer dets negative viljestyrke til positiv.
Udover disse to former for viljestyrke – negativ og positiv – findes også en tredje: patologisk viljestyrke. Hvad er det, og hvordan opstår det?