Ved årtusindeskiftet begynder en ny epoke med to nye modsatrettede fænomener. Teknologien tager et voldsomt skridt fremad, men det hjælper ikke mennesker med at få det bedre og blive mere glade. Omvendt bliver mennesker ensomme og deprimerede. Hvorfor?

​

Der er sket en dramatisk forandring i samfundets syntese. Historisk set har vi primært haft patriarki og periodisk matriarki. Nu ser vi et helt nyt fænomen: ingen af de to modeller gælder mere. På en måde er som om det nye samfund er opstået ud af ingenting, som et væsen der pludselig gennembryder havoverfladen, eller endnu bedre: ud af kaos. Kaos er imod viden, ifølge Platon.

​

Vi har en ny verden i dag, uden mytologi, arketyper, symboler, historisk bevidsthed og tilknytning til fortiden. Parallelt med dette er også den religiøse bevidsthed forsvundet. Desværre har det nye samfund ikke skabt nye myter, symboler og arketyper.

​

Kaos føder to monstre: spiseforstyrrelser og afhængighed. De kan ikke kategoriseres som psykiske symptomer, men derimod bliver alle tidlige psykiske symptomer underkastet dem og får en ny form. F.eks. udvikler kvinders klassiske, kliniske angst sig til spiseforstyrrelser. Melankoli, ensomhed og stress hos mænd driver dem til skærmafhængighed.

​

Menneskets etik, moral og historiske bevidsthed bliver svag og ubrugelig og forandrer demokratiets tre basiselementer (fædreland, familie, religion) til en helt ny form. Mennesker bliver en tilskuer i stedet for at være deltagende. De bruger nye gloser til at kommunikere med hinanden, på tværs af grænser: computersprog. Mennesket bliver objekt i stedet for subjekt.

​

Denne kaotiske nye situation, uden nogen vej ud, åbner døren til filosofi. Hvis verden gav total mening, var der ingen grund til at filosofere.

​

På grundlag af denne nye samfundssituation forandrer vi den terapeutiske metode og vores kontakt med klienter fra klassisk dialog-terapi til psykoedukation. For at forstå hvordan samfundet er kommet hertil, inddeler vi fortiden og nutiden i tre psykosociale faser:

1. Afkobling fra historisk bevidsthed

2. Samfundets transformation

3. Genetablering – en ny verden​

​

Om Sisifos-metoden

Én ting er at blive en dygtig terapeut, men en helt anden og mere kreativ ting er at opbygge en terapeutisk metode, som andre efter dig kan benytte. Hvis metoden fungerer effektivt til mere end 70% af alle symptomer, anser vi den for at være valid.

​

Sisifos-metoden blev udviklet i Athen i 1978 af en gruppe tidligere militærmodstandere, som nu kæmpede mod den nye samfundsfjende: heroin. Det tog fire udfordrende år (1978-82) med mange skridt frem og tilbage at udvikle den færdige, effektive metode.

​

Vi døbte metoden Sisifos, baseret på den græske myte om Sisyfos. Sisyfos var konge af Korinth og gik imod Zeus for at redde sit folk. Zeus dømte ham til døden og sendte Kerberos for at bringe Sisyfos til Hades. Men Sisyfos kæmpede imod og lænkede Kerberos og reddede på den måde alle mennesker i verden fra at dø. Zeus lod Sisyfos leve, fordi han ikke gjorde noget forkert, men kæmpede for at redde sit folk.

​

Heroin-narkomaner lever tæt på døden hver dag. Sisifos-metoden reddede dem fra døden.

​

I 1985 gav metoden også effektive resultater hos mennesker med angst og i 1987 hos alkoholikere. Senere, i 1992, også til mennesker med depression. Sisifos-metoden er til dato den eneste terapeutiske metode, der effektivt kan behandle depression. I 1994 blev metoden med succes benyttet til anoreksi, et symptom der tilhører det metamoderne samfund. Dette åbnede vejen til at analysere de to centrale symptomer i det metamoderne samfund: spiseforstyrrelser og afhængighed.

​

Ifølge lægevidenskaben betegnes et præparat som effektivt, hvis det virker i 70% af tilfældene.

 

Der findes mange andre terapeutiske metoder, fra Freud og Jung til kognitiv terapi, adfærdsterapi, metakognitiv terapi osv. som alle er terapeutiske løsningsmodeller. Men det unikke ved Sisifos-metoden er, at den bygger på filosofi, som inden da kun er blevet forenet med psykologi af den tyske filosof og psykiater Karl Jaspers i 1960'erne.

​

Metoden er unik i hele verden. Den består af psykoanalyse – psykosyntese.

​

Psykoanalyse kommer fra Aristoteles, logikkens fader, ikke Freud, som de fleste tror. Terapeuten prøver at finde klientens skjulte, indre sandhed (årsag/aetia). For at finde frem til den bruger terapeuten logiske kategorier fra Aristoteles:

1. Tese – Aitia (årsag)

2. Antitese – Aitiato (virkning)

3. Syntese – Pragma (symptom)

​

Psykosyntesen betegner et menneskes personlighed, identitet, adfærd osv. som er unik og dermed forskellig fra alle andre. Dette gælder alle symptomer (en alkoholikers karakteristika varierer f.eks. fra en heroin-, kokain-, amfetamin-, LSD-, svampe- eller hashmisbrugers karakteristika). Med få ord: hvordan et menneske opfører sig, tænker og bærer sig selv afhænger af symptomet.

​